Sådan behandler vi jeres oplysninger
Denne side beskriver, hvilke personoplysninger iCEO ApS modtager gennem dette website, hvad de bruges til, og hvilke rettigheder I har.
Senest opdateret: 11. august 2026
Dataansvarlig
iCEO ApS, CVR 43173782, G.C. Amdrups Vej 14, DK-8200 Aarhus N, er dataansvarlig for de oplysninger, der indsamles gennem dette website.
Spørgsmål til behandlingen kan rettes til nr@iceo.dk.
Hvilke oplysninger vi behandler
Vi indsamler kun de oplysninger, I selv skriver i kontaktformularen: navn, virksomhed, e-mailadresse, telefonnummer, det emne I vælger, og indholdet af jeres besked. Virksomhed og telefonnummer er valgfrie.
Websitet indsamler ikke oplysninger om jeres besøg. Der er ingen statistikværktøjer, ingen annoncenetværk og ingen profilering.
Hvad vi bruger oplysningerne til
Oplysningerne bruges udelukkende til at besvare jeres henvendelse og til den efterfølgende dialog om et muligt samarbejde. De bruges ikke til markedsføring, og de videregives ikke til tredjepart med henblik på salg.
Retsgrundlag
Behandlingen sker efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, fordi henvendelsen er et skridt forud for en eventuel aftale, og efter litra f, hvor vores legitime interesse er at kunne besvare en henvendelse, vi selv er blevet bedt om at besvare.
Hvem der har adgang
Websitet drives på iCEO ApS' egne servere i Danmark. Der er ingen hostingleverandør involveret, og driften af selve websitet er derfor ikke overladt til en databehandler.
Henvendelsen sendes fra websitet videre til vores forretningssystem hos Microsoft, hvor den lander som en e-mail hos den ansvarlige konsulent. Microsoft er databehandler for os på den del.
Ud over dette har kun medarbejdere hos iCEO adgang til oplysningerne, og kun i det omfang det er nødvendigt for at besvare henvendelsen.
Hvor længe vi gemmer oplysningerne
Fører henvendelsen ikke til et samarbejde, slettes den efter 36 måneder. Fører den til et kundeforhold, opbevares korrespondancen efter de regler, der gælder for kundeforholdet, herunder bogføringslovens krav.
Systemet, der transporterer henvendelsen, gemmer desuden en teknisk log med indholdet i 28 dage. Loggen bruges til fejlsøgning og slettes automatisk.
Cookies
Websitet sætter ingen cookies. Skrifttyper og ikoner leveres fra vores egen server, og der indlejres ikke indhold fra tredjepart. Derfor møder I heller ikke et cookiebanner.
Vælger I at åbne kundeportalen eller et kortlink, forlader I dette website, og den pågældende udbyders egne vilkår gælder.
Jeres rettigheder
I har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om jer, til at få urigtige oplysninger rettet, til at få oplysninger slettet, til at få behandlingen begrænset, til at gøre indsigelse mod behandlingen og til at modtage jeres oplysninger i et almindeligt anvendt format.
Skriv til nr@iceo.dk, hvis I ønsker at gøre brug af en af disse rettigheder. Vi svarer inden for en måned.
Klage
Er I utilfredse med den måde, vi behandler jeres oplysninger på, kan I klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk.